CAB UDGIVER TABTE BÅND

Den tidligere Pede B hypeman og Beskidt Lyd affiliate, Cab har samlet 5 aldrig før udgivede, Es & Luxxx-producerede solotracks, skrevet i årene 2007 – 2010…

Cab – Tabte Bånd

http://soundcloud.com/cabgfx/sets/cab-tabte-b-nd

Det er 8 år siden Cab sidst udgav en soloting. Dengang var det debutalbummet, Lydbilleder. Siden da har han været en fast del af Pede B’s liveshow, indtil han for et par år siden, lagde mikrofon på hylden (for en stund, forhåbentligt) og helligede sig det grafiske arbejde, under navnet Cabgfx. Han står bl.a. bag design og kodning af dette site.

NYT L.O.C. ALBUM

LOC-sakrilegium

Titlen er SAKRILEGIUM og datoen er 30.01.2014.

Efter at have holdt et kreativt sabbatår i hele 2013, er L.O.C. tilbage med karriererens vist nok længst ventede album, 30. januar 2014. Endnu engang er Es solidt placeret i producerstolen, når Liam snakker sandheder.

Tilblivelsen af Sakrilegium er foregået så forskellige steder som Bangkok og Bang Saray i Thailand, samt Graven i København.

Samme dag, som albummet udkommer, spiller L.O.C en eksklusiv koncert i Koncertsalen i København, og dagen efter i Tivoli Friheden i Århus. Begge steder opfører L.O.C, og resten af holdet, albummet i sin fulde længde.

Koncertbilletter, inkl. den eksklusive udgave af Sakrilegium, kan forudbestilles som en samlet pakke via Billetlugen fra mandag d. 25. november kl. 12:00. Men skynd dig! Der er et begrænset antal.

Købes på Billetlugen.

HAR DU TJEKKET NEMO? DET VIRKER!!

Nemo er teamet op med Just og produceren JO:EL på det her track, og det virker virkeligt godt!

 

Videon droppede i forgårs, og i går droppede den produktive Nemo så de her 44 dræberbars over Kanye’s ”Clique” instrumental:

 

Konklusionen herfra er at Nemo er tilbage, og han er vildere end nogensinde!!!

Følg ham på facen: facebook.com/nemodkrap og tjek hans website: nemonet.dk

J-SPLIFF AKA CLIFF UWEY FOR FRÆK TIL TUBEN

Sammen med de norske Bankmenn har J-Spliff, under aliaset Cliff Uwey, lavet et fantastisk remix af BangDing fra albummet The Eclectic. Forskelligt fra originalen, leverer Spliff denne gang hans rap på dansk, mens nordmændene tager den på deres modersmål. Den dertilhørende video blev smidt på youtube i går, men er blevet fjernet igen i dag pga. youtubes ultra konservative regler omkring nøgenhed. Hvis du dog ikke har noget imod at kigge på en lækker norsk jente i g-string slange sig i en seng til lyden af kvalitetshiphop, så tjek videoen på det lidt mere frigjorte videosite Vimeo.