15 DAGE MED 4PRO

4Pro er ude med video til tracket “15 Dage” fra hans nye EP “Til Livet Os Skiller”. Produceret af David Dieu som også synger derpå.

Om nummeret fortæller 4Pro: “Fra min alt for unge faster måtte opgive kampen mod den cancer der åd hende op, til min bedårende lille datter kom til verden var der 15 dage. 15 dage hvor man husker at man med trykket humør så sig selv ved sengekanten på et hospice. 15 dage hvor fryd og lykke over at skulle tage imod sin førstefødte ophober sig i en forgrædt sjæl. Afmagtens tilstedeværelse når ens faster fortæller hun har planlagt sin egen begravelse, og samtidig giver mig et kram fordi det er så fantastisk at jeg skal være far.”

Køb det dybe og utroligt smukke nummer (eller hele EP’en) på Itunes.